Gældsforhandlinger i kreditsamfundet: En antropologisk analyse af gældshåndtering i Danmark
In: Økonomi & Politik, Band 94, Heft 1, S. 38-49
Abstract
Kredit og gæld er klassiske temaer indenfor antropologien, og antropologer beskæftiger sig i stigende grad med kulturelle og moralske forståelser af gæld og kredit i den finansialiserede økonomi. I et antropologisk perspektiv ses gæld både som socialt konstrueret og som moralsk og socialt bindende. Det betyder, at selv om gæld opleves som forpligtende, er tildelingen af denne forpligtelse ikke helt så given, som vi ofte tror. I nogle sammenhænge stigmatiseres gæld og gældsramte, i andre sælges gæld som en vare. Nogle former for gæld italesættes ovenikøbet som "et rådighedsbeløb" og behandles som en indtægt. Artiklen sætter fokus på denne variation i håndtering af gæld i en dansk kontekst med udgangspunkt i feltarbejde blandt unge voksne og frivillige gældsrådgivere. Gennem tre empiriske eksempler vises, hvordan forhandlingen vedrørende gæld varierer, men også hvordan de mest gældsudsatte grupper har det mindste forhandlingsrum.
Verlag
Det Kgl. Bibliotek/Royal Danish Library
ISSN: 2596-8815
DOI
Problem melden